søndag den 11. december 2011

Diverse oplysninger og adresser til underskriftsindsamlingen

Kæmpe vindmøller???
i natur beskyttelsesområde
foran Åsen og Fårebakkerne
Foto set fra Broen i LOV

Folk fra Myrup, siger Nej Tak! fordi landskabet med ådalen og de fredede høje Fårebakker på op til 48 meter, vil bliver domineret af kæmpevindmøller (125 m) 2½-3 gange bakkehøjden.

Læs mere om vindmølleplan:  
HYPERLINK "http://www.naestved.dk/forslag"www.naestved.dk/forslag: HYPERLINK "http://www.naestved.dk/~/media/Naestved_Kommune/Byg_Og_Bolig/Planlaegning/FORSLAG/Tillaeg_9_Vindmoller_net.ashx"Kommuneplantillæg 9, vindmølleplan – forslag, se s. 11

Om Myrup indsigelse og debat på:
HYPERLINK "http://naturjatak.blogspot.com/"http://naturjatak.blogspot.com/ 

Vedr. Fårebakkerne /Fladså banker, og fredning se nedenstående links:
HYPERLINK "http://www.spor.dk/Sporene/Sjaelland/Fladsaa.aspx"http://www.spor.dk/Sporene/Sjaelland/Fladsaa.aspx   & 
HYPERLINK "http://www2.blst.dk/nfr/00799.00.pdf"http://www2.blst.dk/nfr/00799.00.pdf (fredning af 1936)
Elektronisk underskriftindsamling i forhold til kommunens forslag: HYPERLINK "http://www.onlineunderskrift.dk/underskriftsindsamling/2946-Nej-tak-til-vindmoeller-vest-for-Fladsaagaard,-Myrup/Naestved/" \l "div_signatures"http://www.onlineunderskrift.dk/underskriftsindsamling/2946-Nej-tak-til-vindmoeller-vest-for- 
Alle er velkommen til at skrive under, med hånden, på Myrup indsigelsen, dette kan gøres på Myrupvej 5, på terrassen, senest d. 18. december.

Bemærk: 
Lokalråd Fladså, afholder orienterings og debatmøde på Fladsåskolen, mandag d. 12. dec. kl. 20.00 i auditoriet. 
Planlægger Bo Kiersgaard, Næstved kommune vil indlede mødet, og lokalpolitikere, Gårdejer Frederik Gasman, naturfredningsforening, pressen m.fl. er inviteret. 
Udsigten fra Skovmøllevej 7 
SÅDAN VIL VI GERNE SE ÅSEN/OVERDREVET/FÅREBAKKERNE/BAKKEDALEN

Læserbrev fra Hilbert i fuld længde

Vindmølledebatten i Fårebakkedalen ved Fladså,
tæt på Myrup og Mogenstrup
Mandag aften holdt en lille lokalgruppe møde i Myrup, vi blev enige om at u.t. skulle reagere på Frederik Gasmanns vældige gode læserbrev d. 30 . november her i bladet. Jeg er enig i det meste, men mener der er nogle dimensioner som Frederik Gasmann ikke får med.
Ambassadører for lokalt miljø og landskab 
Frederik Gasmann skriver det samme som mange andre siger: ” alle går ind for vindmøller, men ingen vil være nabo til dem”. 
Det er klart, at slår man ind i et kobbel hunde, er det de hunde der bliver ramt der hyler op, og hvis man får at vide at nu skal du være nabo til en kæmpe vindmølle på mindst 125 m, så går mange processer i gang. Første tanke: dejligt med grøn energi, men langsom kommer bekymringen og spørgsmålene: hvilke gener vil det betyde for os i vores liv? hvad med vore skønne udsigt? hvor meget værdi mister vi på vores bolig? Lydgener? kan vi overhovedet sælge vores hus(-e)?  hvorfor skal nogle tjene penge, når vi bliver pålagt tab og forringelser? Kan det regnes for vores ydelse til Co2 regnskabet? Er det vores nødvendige offer for klodens overlevelse, hvad med landskabet og dens herlighed?
Selvfølgelig er det problematisk at være nabo til kæmpevindmøller, og selvfølgelig er det naboer der må gå i front som ambassadører for lokalt miljø og landskab, hvem skulle ellers? Det er inden en hørings perioden afsluttes, at vi som naboer bliver hørt og derfor skal udtrykke betænkeligheder, stille spørgsmål, formidle nabo og lokalviden og udtrykke angst, hvis den er der. Dette er demokratiets spilleregler. Hvis kæmpevindmøllerne først står der, investeret med  60-90 mill. kr bliver de ikke pillet ned, selvom de alligevel var blevet til for stor gene for naboerne eller landskabet.
Jeg har på det sidste hørt bemærkninger som: ”Hvad bilder de sig  ind i Myrup.....at brokke sig over Kæmpevindmøllerne” forstået at vi er nogle ynkelige hunde.... undskyld borgere… der bare hyler op, og ikke vil rigets og jordens bedste!!!!
Jeg opfatter det som en nedgørende og forsimplet tankegang at feje naboers argumentation væk med: ”Alle siger: not in my backyard” eller ”... men ingen vil være nabo til dem!!!”  Det er at træde på ”offeret”, den der ikke bliver ramt gør det ikke ondt på!
Jeg har heldigvis hørt langt flere personer udtrykke; placer møllerne ved havet, saml dem på  velgennemtænkte områder uden  naturbeskyttelses deklarationer evt. eksproprier nærmeste naboer., placer dem samlet ved store veje etc.
En lille ugravet fredet rest af  Danmarks største ås,
Jeg er hver dag lykkelig for at være blevet født i vores rige land, med så fantastiske muligheder for livsudfoldelse, livsvisdom og livsrigdom som tilfældet er. Jeg er lykkelig for mange stunder med folkehøjskolesangbogen og de smukke sange om landet vort, om demokrati og borgerindflydelse,  natur og  landskaber  o.s.v.  o.s.v.. 
Vi er et meget kultiveret land med et mindst lige så kultiveret landskab, og hvor er jeg glad for at der gennem tiden har været mennesker der har kæmpet for og besluttet at lige præcis denne bygning, denne by, denne skov, dette landskab, dette område eller denne bakke står for noget helt unikt, som gør det værd at frede for nutiden og kommende generationer.
Personlig er jeg og min familie så heldige at det er lykkedes at købe et hus med en uovertruffen landskabsudsigt, lige ned over ådalen, foran Fårebakkerne og resten af åsen, som er en lille ugravet  rest af  Danmarks største ås, smukt svunget op mod horisonten. Fladsågård ligger der også smukt omkranset af bakken, træerne og de smukke enge, tak for det.
Fårebakkerne blev fredet i 1936 så vidt jeg har hørt på opfordring/krav af en fremsynet kvinde og hustru, vistnok Frederik Gasmann farmor?

Hvad er vedvarende rigdom og energi egentlig?
Ud fra et økonomisk perspektiv kan jeg sagtens forstå at Frederik Gasmann ønsker vindmøller placeret på sin jord, og et vindmøllelaug lyder som en fremragende ide både til at skaffe kapital og for at dele og give ejerskab, altså hvis placeringen var optimal.
men i et rigt samfund forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor et naturbeskyttelsesområde i en lavt beliggende ådal,  hvor der ikke må rejses træer for ikke at genere udsynet til og fra de smukke fredede bakker, kan være et velegnet sted for vindmøller? 
Det er for fattigt at forplumre vores fredede istidslandskab med ”smukke kæmpevindmøller”. Man siger alting klæder en rose, og nej bakkerne bliver vel i sig selv ikke grimmere, men de bliver anderledes og visuelt meget små bag de dominerende kæmpevindmøller (2½-3 gange højere end Fårebakkerne),. Det er at blande forskellige værdier, og resultatet er en landskabsmæssig forplumring og fattiggørelse. 
Jeg er hverken økonom eller teknikker, men er født og har levet mit liv på landet og fået en lille portion lægmands visdom, og jeg kan ikke begribe at det er en teknisk og økonomisk optimal investering at placere kæmpevindmøller, med træer og bakker placeret mod nordvest, vest, sydvest, jeg ved godt møllerne er kæmpe store og når langt over bakker og trækroner, men en sund skepsis skader vel ikke. Nej tak!  jeg har ikke råd til at investere en risikabel krone i dette projekt, og slet hvis vi først har fået et væsentligt værditab på vores ejendom.

I Myrup har vi holdt borgermøde med  repræsentation fra 31 husstande (næsten den halve landsbyen), vi har  afsendt en fælles indsigelse til Planafdelingen i Næstved Kommune, og underskrifter følger inden 20 december. Indsigelsen er avisen i hænde og kan læses på en til formålet oprettet debatblog:  HYPERLINK "http://naturjatak.blogspot.com/"http://naturjatak.blogspot.com/ , alle er velkomne og man kan skrive under på indsigelsen, lister ligger fremme på Myrupvej 5. Der er også oprettet en webbaseret liste hvor kommunens beskrivelse og konklusion står som tekst:
 HYPERLINK "http://www.onlineunderskrift.dk/underskriftsindsamling/2946-Nej-tak-til-vindmoeller-vest-for-Fladsaagaard,-Myrup/Naestved/" \l "div_signatures" \n _blankhttp://www.onlineunderskrift.dk/underskriftsindsamling/2946-Nej-tak-til-vindmoeller-vest-for-

Mange grundejere i Mogenstrup vil blive berørt visuelt og lydmæssigt da vinden jo ofte blæser i vest.
U.t. er p.t. formand for Myrup bylaug, men kan ikke tale på bylaugs vegne, da bylauget er en selskabelig forening.
Som bestyrelsesmedlem i Lokalråd Fladså, glæder det mig her at kunne invitere til orienterings og debatmøde på Fladsåskolen mandag d. 12. dec. kl. 20.00 i auditoriet. 
Helt sikkert er det at mange grundejere i Mogenstrup vil blive berørt visuelt og lydmæssigt da vinden jo ofte blæser i vest.
Planlægger Bo Kiersgaard, Næstved kommune vil indlede mødet, og lokalpolitikere, Gårdejer Frederik Gasman, naturfredningsforening, pressen m.fl. er inviteret. 

Hilbert Andersen
Skovmøllevej 7, Myrup


I AVISEN ER DETTE FORKORTET

søndag den 4. december 2011

Invitation til høring om møller ved fårebakkerne










Lokalråd Fladså Den 4. december 2011








Vedr. kæmpevindmøller ved Fladså.
Indbydelse til orienterings- og debatmøde.


Næstved Kommune har 24.oktober 2011 udsendt forslag til vindmølleplan i høring. Det fremgår af forslaget, at kommunen har udset sig  9 områder, hvor der kan opføres store vindmøller (mindst 125 m høje).

Blandt disse områder er Fladsågård nord for Myrup. Her vil kæmpemøllerne få en følsom placering ud fra et naturbeskyttelsessynspunkt, idet de vil komme til at stå 400-600 m fra landsbyen Myrup og i en sådan placering, at de forstyrrer udsigten fra Myrup-området til de fredede bakker (Fårebakkerne).

For at få sagen belyst så godt som muligt inden udarbejdelse af lokalrådets høringssvar har Lokalråd Fladså besluttet at afholde et orienterings- og debatmøde, hvor der kan ske en udveksling af kendsgerninger og meninger.

Mødet afholdes:
mandag den 12.december 2011 kl. 20,00 
i Fladsåskolens auditorie, Mogenstrup Parkvej 10 A.

Til orienterings- og debatmødet er indbudt repræsentanter for Næstved Kommune ved planlægger Bo Kiersgaard samt politikere, godsejer Frederik Gasmann, Danmarks Naturfredningsforening samt bylaug og grundejerforeninger i området. Endvidere vil der være fri adgang for alle interesserede, ligesom pressen er orienteret om, at mødet finder sted.


Med venlig hilsen

Poul Uldall Jensen
formand for Lokalråd Fladså




Velkommen til Bloggen om KÆMPE VINDMØLLER foran ÅSEN i MYRUP


Her kan du se hvad man gør i Næstved for at pleje Åsen


Citat fra
Næstved kommune skriver i deres vision:
Synlige spor af isen
Vi vil forbedre oplevelsen af istidens landskaber som Åsen,
Sandbakkerne og Fladsådalen.
Vi vil sikre levesteder ved å og på overdrev for et varieret plante- 
og dyreliv med sommerfugle og firben, og vi vil udvide nettet af stier.

Nu vil de forslå at der opsættes

VINDMØLLER FORAN ÅSEN
i FLADSÅDALEN



FRA LOV SER DET SÅDAN UD





Vi har lavet følgende indsigelse se herunder.

Til   
Næstved Kommune            Myrup d. 25.nov. 2011  
  
  
  
I anledning af kommunens forslag til Kommuneplantillæg nr. 9, har borgerne i Myrup diskuteret sa‐ 
gen på et møde den 23. nov. 2011. Mødet vedtog følgende ‐  
  
indsigelse og resolution:   
  
Beboere i Myrup og nærmeste omegn protesterer mod Kommuneplantillæg nr. 9, og skal indstændigt  
anmode om at forslaget annulleres.   
  
Forslaget følger ikke kommuneplanens tilkendegivelser og hensigter om at vindmøller skal opstilles  
hvor det under hensyn til landskabelige forhold er ubetænkeligt. Derudover foreslås der opstillet  
vindmøller i beskyttelsesområder, som tidligere var helt utænkeligt. Forringelser af de rekreative om‐ 
råder og tab af landskabelig skønhed er ikke en gevinst for Næstved Kommune.  
  
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐  
  
Særligt om opstilling af vindmøller i område G skal anføres, at attraktionen ved landskabet mellem  
den fredede Mogenstrup Ås med Fårebakkerne ‐ og Myrup, vil lide betydeligt skade. Møllerne vil  
domminere og tiltrække sig opmærksomhed på det foreslåede sted ca. 500 m foran åsen. Møllernes  
voldsomme dimension vil påvirke den rumlige oplevelse – åsen vil syne lavere end den er.  Og områ‐ 
det er da også klassificeret som et beskyttelsesområde i kommunens egen planlægning.   
  
Derudover er området mellem jernbanelinien og åsen præcist udpeget som friholdt for skov i skov‐ 
planlægningen (ny skov er ikke mulig). Begrundelsen for denne disposition i sin tid, var – at skov på  
dette sted ville sløre eller forstyrre indblikket til åsen – eller udsynet fra samme. Selv om den foreslå‐ 
ede møllerække ligger 125 m udenfor dette felt, bør det vel udløse den samme landskabelige hold‐ 
ning til nogle konstruktioner, der iøvrigt er 5 gange højere end hvad man kan forvente af en skov.  
  
Fra den vestlige del af Skovmøllevej og dele af selve Myrup by, vil man ikke kunne iagttage møllerne i  
hel figur, men det vil syne som at underkant af vingeslaget i større eller mindre omfang rammer be‐ 
voksningen eller bebyggelsen. Dette sceneri vil især være tydeligt ved tilkørslen fra syd – ca. 2½ km  
fra opstillingsstedet. Her vil møllerne dreje rundt netop henne over Myrup by.   
  
Fra den østlige del af Skovmøllevej, fra den nordlige del af Myrup by og fra området mellem Myrup  
og Fladsågård, vil møllerne opleves i hel figur og som endog særdeles synlige og anmassende. I dette  
område findes der ca. 20 husstande.   

Næsten alle beboere i Myrup og nærmeste omegn er tilflyttere. Vi har positivt valgt området pga. det  
på én gang storladne ved åsens tilstedeværelse og det uberørte og idylliske landskab. Det føler vi os  
ikke forlegne over, at sætte foran ønskerne om grøn energi.   
  
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐  
  
Vi forventer at område G bortfalder, ‐ eller at kommuneplanforslaget samlet ‐ annulleres, og skal i  
stedet anbefale, at der fremsættes et nyt forslag, hvor der etableres ét samlet vindmølleområde i et  
landskab hvor påvirkningen til omgivelserne er mindst mulig betænkelig, ‐ og hvor der om nødvendigt  
foretages opkøb og nedlæggelse af boliger for at kunne realisere planen på en forsvarlig måde. En  
anden mulighed kunne være, at man meddeler ministeriet, at der under hensyn til at kommunen al‐ 
lerede i dag har vindmøller pr. arealstørrelse der ligger over gennemsnittet for regionen, ikke vil fore‐ 
tage sig yderligere i sagen.   
  
Hilbert Andersen  
Mødeleder,   
fmd. f. Myrup bylaug og   
besty.medl. i lokalrådet.  
(Hilberthilbert@gmail.com, tlf. 28 14 53 55, Skovmøllevej 7, Myrup, 4700 Næstved)  
  
  
  
Myrup Bylaug er en social forening for 70 husstande i og omkring Myrup, der alle var indbudt til mø‐ 
det d. 23. nov. Antallet af medlemmer er 50 husstande. Til dette aktuelle møde var der fremmødt 29  
husstande samt 2 husstande fra Pederstrupvej. Resolutionen blev tiltrådt af samtlige husstande.   
  
Efterfølgende offentligøres resolutionen for de resterende medlemmer af bylauget og for borgerne i  
Mogenstrup, interesseorganisationer og andre foreninger m.fl. i forbindelse med en underskriftind‐ 
samling, der senere vil blive offentliggjort.   
  
   
  


Hvis du vil skrive under på at vi ikke vil have kæmpevindmøller foran Åsen  så kan du vælge bruge følgende link og skriv under her :