Lokalråd Fladså Den 4. december 2011
Vedr. kæmpevindmøller ved Fladså.
Indbydelse til orienterings- og debatmøde.
Næstved Kommune har 24.oktober 2011 udsendt forslag til vindmølleplan i høring. Det fremgår af forslaget, at kommunen har udset sig 9 områder, hvor der kan opføres store vindmøller (mindst 125 m høje).
Blandt disse områder er Fladsågård nord for Myrup. Her vil kæmpemøllerne få en følsom placering ud fra et naturbeskyttelsessynspunkt, idet de vil komme til at stå 400-600 m fra landsbyen Myrup og i en sådan placering, at de forstyrrer udsigten fra Myrup-området til de fredede bakker (Fårebakkerne).
For at få sagen belyst så godt som muligt inden udarbejdelse af lokalrådets høringssvar har Lokalråd Fladså besluttet at afholde et orienterings- og debatmøde, hvor der kan ske en udveksling af kendsgerninger og meninger.
Mødet afholdes:
mandag den 12.december 2011 kl. 20,00
i Fladsåskolens auditorie, Mogenstrup Parkvej 10 A.
Til orienterings- og debatmødet er indbudt repræsentanter for Næstved Kommune ved planlægger Bo Kiersgaard samt politikere, godsejer Frederik Gasmann, Danmarks Naturfredningsforening samt bylaug og grundejerforeninger i området. Endvidere vil der være fri adgang for alle interesserede, ligesom pressen er orienteret om, at mødet finder sted.
Med venlig hilsen
Poul Uldall Jensen
formand for Lokalråd Fladså
Ingen kommentarer:
Send en kommentar