mandag den 2. januar 2012

Læser brev af Charlotte Vestergaard


Næstved kommune pynter sig med grønne lånte fjer
Politikkerne mangler det store perspektiv og modet til
at bevare åsen ved Mogenstrup uberørt.

Åsen fra istiden trues af kortsigtede løsninger
Mogenstrup Ås, Fårebakkerne i Myrup er en del af  Istidslandskabet, der blev skabt for 15.000 år siden. Da isen havde trukket sig helt tilbage, lå der en op til 53 m. høje ås fra Mogenstrup til Næstved som er sjælland største ås. Området har gradvist mistet sine højdedrage i takt med, at der var brug for grus og sten. Således har vi i Myrup og området heromkring, inden for en distance på 10 km2 mere end 6  grusgrave.

Vindmøller i landskabet med åsen er ikke en langsigtet planlægning
Næstveds politikkere ønsker at kommune skal fremstå som en grøn tænkende kommuner med vindmøller der i antal er langt over gennemsnittet for landets kommuner. Kommunes planlægger, Bo Kiersgaard  har fremlagt på borgermøderne, at planen ikke tager hensyn til hvor der er mest vind, ej heller tager udgangpunkt i  hvor det er mest hensigtsmæssigt landskabs arkitekttonisk og ej heller udefra en samlet plan om energi forsyning i fremtiden.

Landsbylivet og naturen trues
Borgene på landet, bærer og har mange forskellige ulemper og det er svært at sælge huse allerede nu. Der er nogle få lodsejere, der vil får en store gevinst ved at få møller placeret, men de resterende borgere i  de små landsbyer får ødelagt, herligheds værdier/udsigt og får  i stedet  støjgener, lysglimt og skygge gener og  får ødelagt rekreative værdier i gennerationer frem. Dyrelivet som f.eks. flagermus er i fare, og dem er der mange af i bl.a  Myrup.
De små landbyers liv bliver truet for, hvem vil vælge at købe et hus på landet med kæmpevindmøller i nabolaget. Hvem skal  på sigt, betale for forfaldne spøgelses huse, og hvem vil bo ved siden af endsige købe huse sådanne steder.
Vi vil ikke stavnsbindes til  at bo på landet. Kommunen har pligt til også at værne om landsbyernes små samfund.  Det er ved at være i sidste øjeblik, for de kulturbærende aktiviteter. Myrup er endnu ikke præget af dårligt vedligeholde huse og mange der besøger Myrup  elsker denne lille naturperle. Borgerne her har aktivt valg at  bo her, landsbylivet giver rekreativ tilbud og livsglæde og de landskabelige værdier der er her er til glæde for de mange bl.a løbere, cyklister andre turister. Landsbyen vidner om en historie om et andet liv, et liv som ikke forgår i byerne.





Gør byerne til selvstændige energicentre
Giv os grøn energi med hav vindmøller og møller langs vores støjende veje og i store gruppe på jorde tæt på bykernen, hvor det meste af strømme bruges.
Gå foran i kommune med de kommunale bygninger, sæt vindmølle og solceller op i byen på tagene og gavle. Spar på energien med mindre belysning i byen m.m
Vær modige langsigtede og visionære og tænk på de næste generationer.
Lav biogas anlæg i byerne til byen organiske affald, tænk flererstrenget med hensyn til energiforsyningen.
Vi ved at der er politikkere som heller ikke ønsker at sprede vindmøllerne ud i landskaberne og tænk blot på hvordan det vil se ud med 2000 kæmpevindmøller i alle de smukke landskaber, hvis vi skal kunne dækker bare 20 % af danmarks behov.  Et behov der bare stiger og stiger, fordi vi køber flere og flere fladskærme og flyver og transportere os langt og mere.
Nu har vi lige fået vores landskaber tilbage fordi højspændingmasterne gravet ned.

Jeg vil ikke være med til at forringe mit liv på landet, fordi nogle mennesker skal kunne have et stigende forbruge uden omtanke i byerne.
Det et det store perspektiv og de langsigtede løsninger vi skal have og det vil jeg stemme for.












Ingen kommentarer:

Send en kommentar